onsdag den 22. april 2015

Pink stjerne fimo broche med glimmer og øreringe

Lys lilla øreklips, lyserøde ørestikker og en stor pink farvet stjerne med glimmer og similisten i midten. De små ørestikker har små blade lagt i stjernemønster. Jeg har stadig en masse fimo, metalic pulver og glimmer og det har ingen skade lidt af at ligge i alle disse år.

Når jeg kigger på disse smykker kommer jeg til at tænke på, at mange af de smykker jeg fremstillede for 30 år siden, solgte jeg til venner, kolleger og bekendte. Dengang tog jeg mellem 50,- og 300,- for et par håndlavede øreringe. Grunden til at jeg kommer til at tænke på det, er at nettop disse smykker er nogle af dem jeg fremstillede specielt til en af mine kunder, så hun havde noget at vælge imellem. De var ikke min smag og det er de stadig ikke... Men jeg lærte også at de ting som jeg ikke kunne lide, nogle gange var noget af det som andre var helt vilde med. Modsat havde jeg også nogle farvoritter, som jeg kun lige fik fremstillet og så var de solgt.

Igennem årene, har jeg lavet smykker specielt til mig selv og taget dem på for så at overgive dem til en veninde eller en kunde, der ville have lige præcis dem jeg havde på. Det var faktisk meget bekræftende, men også nogle gange lidt ærgerligt, for jeg fik aldrig lavet nye tilsvarende smykke til mig selv. I stedet har jeg rester som disse...


Smag og behag er heldigvis forskelligt.

Kan du lide nogle af smykkerne ovenover?
Vil du ha' dem?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar