tirsdag den 21. april 2015

Meget store fimo øreklips med hængende figurer

Kæmpe øreringe fremstillet af fimo. Øreringene her var en del af et sæt, der bestod af øreringene og et halssmykke. Det var et meget opsigtsvækkende sæt og de faldt ikke i alles smag. Men jeg elskede at iklæde mig smykkerne og for 30 år siden var de ekstreme og i dag ville man nok kalde dem for "statement smykker".

Fremstillings metoden var simpel. Først havde jeg "en halvmåne" i metal som jeg formede fimo'en ovenpå. Skar det væk der skulle væk og lavede huller. Og så blev der ellers rullet pølser, som blev skåret i lige store stykker, som så blev rullet til kugler og nogle af kuglerne blev klemt til blade og dekoreret med riller...

Det er sjovt at se hvordan jeg dengang brugte mønstrene i mine hænder, som en del af designet.

Det ligner næsten hængende fugle.

I dag ville jeg nok ikke gå med øreringene... eller det vil sige, hvis jeg skulle til en kæmpe fest og havde dresset der lige passede til, så ville jeg. Men halssmykket har jeg ikke mere... ved ikke hvor det blev af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar