Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

tirsdag den 21. april 2015

Hænge øreringe og håndlavede perler i fimo

De her øreringe er nogle af de første lidt komplicerede smykker jeg lavede i fimo. Hænge øreklips bygget op over kæde. Jeg formede "perlerne" direkte på kæden og bagte dem hængende på risten i ovnen. Jeg har brugt dem rigtig meget, så lakken er slidt af nogle steder. Et par smarte øreringe som jeg den dag i dag ville gå med... skal bare lige have lagt noget nyt kobber pulver og lak på.

Ved siden af ligger to perler med hvide perler i. Hvad de blev lavet til kan jeg ikke huske og de har bare ligget i alle disse år. Måske jeg en dag finder noget jeg kan bruge dem til...



Har du et projekt, du kunne tænke dig at putte de to håndlavede perler i?

Øreklips og ørestikker i fimo formet på mønter

Ørestikker og øreklips alle fremstillet i fimo modellervoks. For at få dem helt runde og pæne i kanterne byggede jeg de fleste op ovenpå mønter. Mønt aftrykkene kan stadig ses på bagsiden. Dengang for ca. 30 år siden lavede jeg en hel masse smykker i fimo med vindrueklaser på og her er et par mini ørestikker med små klaser. Blade, perler og sten brugte jeg meget, ligesom jeg elskede at putte pulver på i guld, sølv, kobber. Et par af øreringene har mistet øreklipsene, men det er nemt at sætte nye på.


Broche med halvt skjult ansigt formet i fimo

Denne sjove broche lavede jeg i starten...inden for det første år eller to. Det er et lille ansigt formet i fimo med små perle øjne. Oven på ansigtet lagde jeg et meget tyndt lag lys (næsten gennemsigtig) fimo. Da jeg havde bagt brochen, trykkede jeg noget af det øverste lag væk, så en del af ansigtet kunne ses... Det var en broche, som man kunne tale om og den fik mig da også i snak med en masse mennesker. I dag er det lyse misfarvet og gulnet, men lige som så mange af de andre ting jeg lavede dengang i fimo, er den stadig hel.


Et af mine allerførste ansigter formet i fimo


halvt dækket modellervoks ansigt