Viser opslag med etiketten øreklips. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten øreklips. Vis alle opslag

tirsdag den 21. april 2015

Meget store fimo øreklips med hængende figurer

Kæmpe øreringe fremstillet af fimo. Øreringene her var en del af et sæt, der bestod af øreringene og et halssmykke. Det var et meget opsigtsvækkende sæt og de faldt ikke i alles smag. Men jeg elskede at iklæde mig smykkerne og for 30 år siden var de ekstreme og i dag ville man nok kalde dem for "statement smykker".

Fremstillings metoden var simpel. Først havde jeg "en halvmåne" i metal som jeg formede fimo'en ovenpå. Skar det væk der skulle væk og lavede huller. Og så blev der ellers rullet pølser, som blev skåret i lige store stykker, som så blev rullet til kugler og nogle af kuglerne blev klemt til blade og dekoreret med riller...

Det er sjovt at se hvordan jeg dengang brugte mønstrene i mine hænder, som en del af designet.

Det ligner næsten hængende fugle.

I dag ville jeg nok ikke gå med øreringene... eller det vil sige, hvis jeg skulle til en kæmpe fest og havde dresset der lige passede til, så ville jeg. Men halssmykket har jeg ikke mere... ved ikke hvor det blev af.

Hænge øreringe og håndlavede perler i fimo

De her øreringe er nogle af de første lidt komplicerede smykker jeg lavede i fimo. Hænge øreklips bygget op over kæde. Jeg formede "perlerne" direkte på kæden og bagte dem hængende på risten i ovnen. Jeg har brugt dem rigtig meget, så lakken er slidt af nogle steder. Et par smarte øreringe som jeg den dag i dag ville gå med... skal bare lige have lagt noget nyt kobber pulver og lak på.

Ved siden af ligger to perler med hvide perler i. Hvad de blev lavet til kan jeg ikke huske og de har bare ligget i alle disse år. Måske jeg en dag finder noget jeg kan bruge dem til...



Har du et projekt, du kunne tænke dig at putte de to håndlavede perler i?

Ovale fimo øreklips med kors

De høje øreringe er lavet ovenpå et par mønter og de ovale er lavet ovenpå/i metal brocheforme. Efter bagning blev "formen" taget af og ørestikker eller øreklips limet på med sekundlim. Jeg prøvede en masse forskellige limtyper, men det eneste der virkelig virkede og som holdt var gele-sekundlim. Korsene er lavet ud af to pølser som blev snoet sammen og rullet forsigtigt hen over bordet og derefter skåret ud i stykker med skalpel.


De hvide mærker på de sorte ovale kors øreklips er lakken som ikke har kunnet holde de mange år (ca. 25-30 år). Lakken bobler, løsner sig fra fimo'en og det ser ikke pænt ud. Fimo'en til gengæld, den holder.

Øreklips og ørestikker i fimo formet på mønter

Ørestikker og øreklips alle fremstillet i fimo modellervoks. For at få dem helt runde og pæne i kanterne byggede jeg de fleste op ovenpå mønter. Mønt aftrykkene kan stadig ses på bagsiden. Dengang for ca. 30 år siden lavede jeg en hel masse smykker i fimo med vindrueklaser på og her er et par mini ørestikker med små klaser. Blade, perler og sten brugte jeg meget, ligesom jeg elskede at putte pulver på i guld, sølv, kobber. Et par af øreringene har mistet øreklipsene, men det er nemt at sætte nye på.


Smykker med kobber, sølv, guld og zirkon fremstillet af fimo

Øreklips i sølv med zirkon sten, af mange kaldet simili sten.

Broche i kobber med sølv indfattede zirkon sten. Denne broche var forløberen til et par ultra fede øreringe jeg lavede med en sort skovsnegl der foldede sig rundt om en stor rubinrød zirkon. Jeg leder efter dem og lige pludselig dukker de op og så lægger jeg dem selvfølgelig på bloggen. Men måske du kan forestille dig at den pølse der ligger rundt om den store zirkon var større og sort...

Et smykke vedhæng med kobbertråd og stor oval halv perle. En fimo pølse der er blevet krøllet sammen og derefter er der presset en perle ned så fimo'en gik op over siderne på perlen. Efter bagning er fimo'en lakeret og en kobber tråd er foldet rundt til øje, så der kunne komme en kæde, en perlekæde eller et bånd igennem.

Fimo modellervoks kan også kombineres med kobber

Store guld øreringe. Er lavet ved at trille en kugle, klemme den flad på den ene side... så det skråenede op til den anden side. Derefter har jeg presset skaftet af min skalpel ind i den flade side... først de to yderste pres og til sidst det midterste. Inden bagning blev fimo'en penslet med guld pulver og efter bagning blev de lakeret og øreklips blev limet på bagsiden med sekundlim.